Caribien

Når vi snakker om Caribien, tegner der sig ofte kun ét billede i hovedet på os; kridhvide sandstrande og turkisblåt vand. Men Caribien består af en hele perlerække af øer, som alle er vidt forskellige og med hvert deres særpræg. Mange af øerne kan du besøge på et krydstogt rundt i Caribien, men de fleste øer fortjener et nærmere bekendtskab, da de har meget mere at byde på, end det du kan nå at opleve på et dagsbesøg.

Mange af de caribiske øer er stadig i dag under europæiske territorium efter de blev koloniseret i løbet af 1600-tallet. Martinique, Guadeloupe og Saint Martin er alle en del af Frankrig.

Guadeloupe består af 6 små øer og 1 større, der har form som en sommerfugl. Her kan du opleve vulkaner, mangroveskove, sukkerplantager og indbydende sandstrande. På Guadeloupe finder du det bedste af to verdener – det gode franske køkken og den caribiske kultur og befolkning, som er venlig og imødekommende.

Den lille ø Saint Martin eller St. Maarten, som øen også hedder, er delt i en fransk del og en hollandsk del. Den franske del hedder Saint Martin og er kendetegnet med sin afslappede og intime atmosfære og ikke mindst de fantastiske farver, som har tiltrukket kunstnere fra hele verden. Øen er ligeledes kendt for sine smukke strande, de mange dykkersteder og ikke mindst den beskyttede marinepark, hvor hvaler og delfiner kommer for at yngle.

Selv ø-staten Trinidad & Tobago består af 2 vidt forskellige øer. Trinidad er et paradis for naturelskere med vilde kyststrækninger, bjergrige områder med uigennemtrængelig urskov og brusende vandfald samt mangroveskove, der er hjemsted for den berømte røde Ibis. Trinidad er hjemsted for mere end 400 fuglearter, 600 sommerfugle og 700 forskellige typer af orkideer.

Tobago er dejlige sandstrande, palmetræer læsset med kokosnødder og farverige fisk, der svømmer rundt over de smukke koraler. Du finder et utal af små fiskesamfund, og befolkningen er imødekommende og tilbagelænet og atmosfæren er afslappet.

Trinidad & Tobago er den sydligste ø-stat i Caribien, og her vil du opleve det ”rigtige” Caribien. Øerne er befolkede af en blanding af efterkommere af afrikanske slaver og asiatiske indvandre, og denne etniske blanding har skabt en farverig kultur med calypsomusik og steelbands.

Vi har kun nævnt nogle få af de skønne øer du finder i Caribien – der er mange flere og mange skønne steder at besøge fx de Dansk Vestindiske øer. Hos Spot on Travel skræddersyr vi din rejse til Caribien, så du kan komme til at opleve disse vidunderlige øer. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak og udarbejdelse af rejseforslag.

Kontakt os på tlf. 7234 4243 hverdage 10:00 - 16:00, tirsdage også 18:00 - 20:00 eller send en mail

© 2011-2016 Spot on Travel a/s - Medlem af Rejsegarantifonden & Danmarks Rejsebureau Forening