Fakta om Caribien
Her finder du fakta om Caribien. Vi har samlet informationer om alt lige fra klima og tidsforskel til elektricitet, valuta og mobiltelefoni.
Klima: de Caribiske øer har et tropisk klima med varmt og fugtigt vejr året rundt. Dagstemperaturen ligger generelt over 28 grader, og det meget sjældent at temperaturen om natten kommer under 22 grader. Havets temperatur ligger næsten konstant omkring 25 grader.
Rejsetidspunkt: Du kan rejse til Caribien året rundt, men du skal være opmærksom på, at der kan være store regionale forskelle på nedbør og vind hen over året. Det mest populære tidspunkt er medio december til medio april, men der findes også andre gode tidspunkter. Du bør dog være opmærksom på orkansæsonen, som officiel løber fra 1. juni til 30. november men med størst risiko for orkaner i august og september. De hollandske Antiller (Aruba, Bonaire og Curacao), Barbados og Trinidad & Tobago ligger uden for orkanbæltet, og er derfor oplagte caribiske rejsemål året rundt.
Tidsforskel: Caribien strækker sig over flere 2 tidszoner. Langt størstedelen af øerne er 5 timer bagefter dansk tid, så når klokken er 15 i Danmark er klokken 10 i fx Tobago. I den vestligste del af Caribien (bl.a. Jamaica og Cuba) er tidsforskellen 6 timer. Når vi har sommertid i Danmark er forskellen 6/ 7 timer.
Vaccination: Du bør altid kontakte din læge eller en rejsemedicinsk klinik med konkrete spørgsmål omkring vaccination. For rejse til Caribien, kan du læse mere her.
Elektricitet: I nogle caribiske lande benyttes 220-240 Volt, mens andre benytter 110-120 Volt, hvilket er anderledes end i Danmark hvor vi benytter 220 Volt. Det kan betyde at nogle elektriske apparater ikke kan bruges uden en omformer. Du skal være opmærksom på, at de lokale stikkontakter i USA er anderledes end dem vi benytter i Danmark, så det er en god ide at medbringe et rejsestik.
Mobiltelefoni: Telefonselskaberne i Caribien anvender enten GSM net eller ”tri-band, så du bør undersøge om din mobiltelefon understøtter dette. Du skal dog være opmærksom på, at det ofte er meget dyrt at bruge din mobiltelefon i Caribien.
Pas & Visum: Som dansk statsborger kan du opholde dig visumfrit i stort set alle caribiske lande, der kan dog være forskel på hvor længe, hvilke regler der gælder for børn og pas samt hvor længe passet skal være gyldig. Du kan finde reglerne for det land du skal besøge og læse mere her.
Valuta: Det er forskelligt hvilken valuta der bruges rundt på de forskellige øer i Caribien. Nogle har deres egen valuta og andre bruger Britiske Pund, Euro eller US Dollars. Du vil typisk kunne bruge gængse kreditkort kan benyttes i indkøbscentre, på større restauranter og hoteller. Du kan hæve kontanter i banker eller hæveautomater, og ønsker du at veksle, anbefales det at veksle fra EURO eller US Dollars.