• Mere end 20 års erfaring
  • Tryghed på rejsen
  • Konkurrencedygtige priser
Spot on Travel Overnatning med Madrid Amigo

Overnatning med Madrid Amigo

På visse rejser med Iberia, vil der være en overnatning i Madrid på ud- og/ eller hjemrejsen. Denne foregår på et 4 stjernet Amigo-hotel inkl. morgenmad tæt på lufthavnen i Madrid.

Såfremt der i din rejseplan er en overnatning både på ud- og hjemrejsen, vil hjemrejsen delvist være for egen regning. Prisen for et enkeltværelse er EUR 39 mens et dobbeltværelse koster EUR 50.

Du kan allerede ved check-in i København få udleveret boardingkort til hele rejsen dog med få undtagelser bl.a. til Cuba. Hvis dit fly videre fra Madrid afgår mere end 24 timer efter check-in i København, kan du først ved ankomsten til Madrid få udleveret dit boardingkort til næste dag. Dette sker ved Iberias transit disk.

Amigo-skranken finder du i ankomsthallen, efter du er gået igennem tolden. Her vil du få udleveret en hotelvoucher, hvorefter du bliver afhentet i bus og kørt til hotellet. Herefter er du på egen hånd indtil afhentning den efterfølgende dag. Tidspunktet for afhentning aftaler du selv med chaufføren eller med hotellet.

Det er ikke nødvendigt at tage din indskrevne bagage i Madrid Lufthavn. Du kan tjekke den igennem helt til slutdestinationen allerede i København. Således behøver du kun at medbringe det fornødne til en enkelt overnatning i håndbagagen.

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering, som deles med tredjepart.