• Mere end 20 års erfaring
  • Tryghed på rejsen
  • Konkurrencedygtige priser

Oplev Hawaii og New York

Vi har sammensat et rejsetilbud, som giver dig mulighed for at opleve Hawaii og New York på en og samme rejse. Vi skræddersyer alle rejser i samarbejde med dig, så hvis du har andre ønsker til, hvad din rejse til New York og Hawaii skal indeholde skal du endelig bare kontakte os. Så tager vi en snak om hvordan din rejse til Hawaii og New York skal se ud.

15 dage fra 16.695,-
Program
  • Dag 1: Danmark – Honolulu (-/-/-)

    Du rejser fra Danmark om morgenen og efter en mellemlanding i Europa og USA ankommer du til Honolulu om aftenen lokal tid. Her bliver du mødt af vores lokale repræsentant, som sørger for at køre dig til hotellet ved Waikiki Beach. Efter check-in på hotellet har du aftenen på egen hånd i Waikiki.

  • Dag 2-4: Honolulu på Oahu (-/-/-)

    De næste dage har du på egen hånd til at slappe af ved stranden i Waikiki eller udforske Oahu. Vi kan anbefale at du besøger Pearl Habour, hvor du kan blive klogere på den grusomme historie, som udspillede sig under 2. verdenskrig. Du kan også tage den lokale bus til øens nordlige kyst, hvor surferne frygtløse kaster sig ud i de berømte kæmpe bølger.
    Under hele opholdet på Oahu, har du base på samme hotel ved Waikiki Beach.

  • Dag 5: Honolulu, Oahu – Maui (-/-/-)

    I dag er det tid til at tage afsked med Oahu og bevæge sig videre til smukke Maui. Vores lokale repræsentant møder dig på hotellet og sørger for transporten til lufthavnen, hvorfra de fly afgår til Maui. Når du ankommer til Maui står en lejebil klar til dig og du kører selv fra lufthavnen til dit hotel. Efter check-in på hotellet har du resten af dagen på egen hånd på Maui.

  • Dag 6-9: Oplevelser på Maui (-/-/-)

    Du har nu 4 dage til at udforske skønne Maui på egen hånd. Vi anbefaler du afsætter en dag til at køre den smukke vejstrækning Hana Road. Det er en god ide at sætte god til af til turen, da du dels ikke kan køre ret hurtigt på de smalle, snørklede veje og dels fordi der undervejs er masser af udsigtspunkter, vandfald med mere som kræver et stop. Et sted du ikke bør snyde dig selv for er Waianapanapa State Park, hvor du kan opleve en strand med sort sand. Ved kirken Palapala Ho’omau ca. 15 km. fra byen Hana ligger Charles Lindberghs begravet. Han var den første til at krydse Atlanterhavet i fly tilbage i 1927.

  • Dag 10-11: Maui – New York (-/-/-)

    I dag tager du afsked med det rolige liv på Hawaii og sætter kursen mod USA’s største metropol, New York. Du forlader typisk Maui om aftenen og efter en mellemlanding på vestkysten af USA ankommer du til New York den næste dag.

    Dit hotel ligger på Manhattan og efter check-in har du resten af dagen på egen hånd i New York.

  • Dag 12-13: Manhattan, New York (-/-/-)

    De følgende dage kan du på egen hånd gå på oplevelse i New York eller måske shoppe i verdens største outlet Woodbury Common, en hel lille by med omkring 220 forskellige butikker. Hvis du har planer om at besøge flere af New Yorks store seværdigheder som Empire State Building, Liberty Island med Frihedsgudinden og nogle af de mange museer, kan vi anbefale at du køber er City Pass som dels giver rabat på disse seværdigheder, men som også skærer en væsentlig del af køen, så du hurtigere kommer til.

    Under dit ophold i New York bor du på samme hotel som ligger centralt på Manhattan.

  • Dag 14-15: New York – Danmark (-/-/-)

    I dag er tiden kommet til at forlade New York og USA. Du flyver typisk fra New York i løbet af eftermiddagen eller aftenen og ankommer til Europa næste dag, hvor du har en mellemlanding, inden du flyver det sidste stykke tilbage til Danmark.

Prisen inkluderer
  • Flyrejse tur/retur på økonomiklasse
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • 12 overnatninger på turistklassehotel uden forplejning
  • Transport som beskrevet i program
  • Billeje inkl. fri kilometer og alle forsikringer som beskrevet i program
Prisen inkluderer ikke
  • Sygdomsafbestillingsforsikring: 6% af rejsens pris
  • Rejseforsikring
  • Gebyr for indtjekket bagage på flyvninger internt på Hawaii
  • Drikkepenge til porter, lokale guider og chauffører
  • Benzin og parkeringsudgifter
  • Valgfrie udflugter – vi har masser af forslag
  • Alt som ikke er nævnt under ”prisen inkluderer”
Vigtig
  • Priserne er pr. person i dobbeltværelse og med forbehold for udsolgte pladser.
  • Begrænset antal pladser som sælges efter først til mølle princippet.
  • Kontakt os for tillæg for enkeltværelse og børnepriser.
  • Tillæg vil forekomme i sommerferien og omkring højtider og kan forekomme i øvrige perioder.
  • Det er muligt at tilkøbe flere overnatninger ligesom vi kan være behjælpelige med, sightseeing ture, billeje og meget mere.
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering, som deles med tredjepart.