Fakta om Argentina
Her finder du fakta om Argentina. Vi har samlet informationer om alt lige fra religion og sprog til landets hovedstad, valuta og Argentinas klima.
Hovedstad: Buenos Aires
Areal: 2.766.890 km2 (ca. 65 gange større end Danmark)
Befolkning: ca. 42 mio.
Sprog: Spansk er det officielle sprog, men en del taler også engelsk, tysk eller italiensk.
Religion: Katolikker, Jøder, Protestanter m.fl.
Klima: Argentina strækker sig over hele 33 breddegrader, og klimaet strækkes sig derfor fra tropiske klima i den nordlige del af landet (nær ækvator) til polare klima i den sydlige del af landet (ved Antaktisk).
Rejsetidspunkt: Du kan rejse til Argentina året rundt, og du finder altid en god sæson et eller andet sted i landet. Det argentinske forår (september til november) er rigtig smukt i Buenos Aires, hvor tusindvis af jacarandatræerne står i fuldt flor. Om sommeren (vores vinter) er Patagonia er rigtig godt argentinsk rejsemål, da vejret er mildt og temperaturne behagelige. Om efteråret (marts til maj) man det anbefales at besøge Mendoza, hvor vinen er klar til at blive høstet og træernes blade har nogle flotte farver. Om vinteren (vores sommer) finder du behagelige temperaturer i det nordlige Argentina bl.a. ved Iguazu Falls.
Tidsforskel: Argentina er 4 timer bagefter dansk tid, så når klokken er 14 i Danmark er klokken 10 i Argentina. Når vi har sommertid i Danmark er forskellen 5 timer.
Vaccination: Du bør altid kontakte din læge eller en rejsemedicinsk klinik med konkrete spørgsmål omkring vaccination. For rejse til Argentina, kan du læse mere her.
Elektricitet: I Argentina benyttes 220-240 Volt. Strømafbrydelser kan forekomme. Du skal være opmærksom på, at de lokale stikkontakter i Argentina er anderledes end dem vi benytter i Danmark, så det er en god ide at medbringe et rejsestik.
Mobiltelefoni: Mobiltelefoni er efterhånden udbredt i Argentina og europæiske tri- eller quadroband mobiltelefoner kan anvendes. Mobil datatransmission via EDGE eller 3G på danske mobilabonnementer fungerer ikke i Argentina, da danske mobiltelefonselskaber ikke har dataroamingaftaler med argentinske mobiltelefonselskaber.
Pas & Visum: Som dansk statsborger kan du opholde dig visumfrit i Argentina op til 90 dage. Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter forventet hjemrejse og det anbefales at børn har eget pas.
Valuta: Den lokale valuta hedder Argentinske Pesos (ARS) og der går 100 centavos til 1 Peso. 100 Argentinske Pesos svarer til 130 danske kroner (nov. 2011). Alle gængse kreditkort kan benyttes i indkøbscentre, større restauranter og hoteller. Det anbefales at betale med kontanter i almindelige butikker, og at du benytter små sedler især i taxaen og mindre butikker, da du ikke kan forvente at de kan veksle. Du kan hæve kontanter i banker eller hæveautomater, og ønsker du at veksle, anbefales det at veksle fra US Dollars.
Skik og brug: Når du besøger religiøse steder er det vigtigt at være anstændigt påklædt, det vil sige ingen nedringede bluser, bare skuldre og bare knæ. Det er skik og brug at give drikkepenge i Argentina til alle som arbejder i servicebranchen, da det udgør en stor del at deres løn.