Canada

”Canada er det land uden for Europa, jeg har besøgt flest gange og ikke uden grund. Landet har alt fra fascinerende storbyer, en storslået natur med et spændende dyre- og planteliv og fantastiske bjerge, hvor du kan boltre dig både sommer og vinter. Endelig sætter jeg meget stor pris på den canadiske befolkning, der altid er imødekommende og easy going, så du straks føler dig velkommen, uanset hvor du kommer hen.” (siger Lene, Spot on Travel)

Arealmæssigt er Canada verdens 2. største land, men for mange er det stadig en uopdaget oase. Det er ærgerligt, for det er et vidunderligt rejseland, og der ligger et hav af oplevelser og venter, uanset om du er til storbyferie og shopping, historie, kunst og kultur eller til eventyr i den smukke canadiske natur.

Toronto er landets største by, og betragtes som Canadas svar på New York. Her kan du finde alt hvad hjertet begærer af store sportsbegivenheder, koncerter, shopping i verdensklasse, spændende kunst- og kulturinstitutioner, teaterforestillinger på højde med dem, du finder på Broadway og i London. CN Tower er byens varetegn og var i mange år verdens højeste bygning. Du kan se CN Tower fra stort set alle bydele af Toronto, og fra tårnet har du en fantastisk udsigt over hele Toronto. Udover udsigtsdækket er der også en 360 graders restaurant og bar i tårnet.

Canada tilbyder et utal af fascinerende naturoplevelser, der kan tage vejret fra enhver. Niagara Falls er et af verdens største vandfald og et imponerende syn, uanset om du vælger en sejltur ved foden af vandfaldene, en helikoptertur hen over faldene eller om du vælger at opleve dem til fods til de mange udsigtspunkter omkring Niagara Falls.

Rocky Mountains er et andet ”must” når du besøger Canada. Denne fantastiske bjergkæde er hjemsted for et utal af spændende dyr og planter, og det er ikke usædvanligt at du vil kunne møde en hjort, en elg eller sågar en bjørn på din vej rundt i bjergene. Der er imponerende gletchere, smukke bjergsøer, brusende floder, indianerlandsbyer og meget mere. Hvis du ikke selv har mod på at køre gennem Rocky Mountains kan du tage taget toget ”Rocky Mountaineer” – et tog med glastag, der kører tværs gennem bjergene.
Desuden er Rocky Mountain hjemsted for nogle fabelagtige skiområder, hvor du kan finde udfordringer på alle niveauer.

“Skiløbet i Canada er helt i top, hvis du spørger mig. Områderne er store og et perfekt miks af velpræparerede pister, pukkelpister og udfordrende off-piste – alt sammen med den skønneste pulversne. Og det bedste af de hele er, at der stort set ingen mennesker er i skiområderne. Det længste jeg har stået i kø er 15 minutter for at kommer op fra dalen i dag i påsken, og da jeg først var oppe i terrænet, var det slut med at stå i kø. Det er utænkeligt i Europa i løbet af højsæsonen!” (siger Lene, Spot on Travel)

Vancouver er en anden af Canadas perler og en af verdens smukkeste byer. Den er omkranset af bjerge til dem ene side og Stillehavet til den anden side. Byen har et mildt klima på grund af sin beliggenhed ved havet, og den multietniske befolkning skaber en afslappet atmosfære.

”En af mine personlige favoritter er Quebec City i det østlige Canada. Hovedsproget er fransk i dette område, og byen har formået at beholde sit franske særpræg. Quebec City er en by med en super dejlig stemning og nogle flotte bygninger, og du vil nyde at går rundt i de små hyggelige gader. Byen ligger ud til St. Lawrence River, hvor du kan være heldig at opleve hvaler i sommerhalvåret.” (siger Lene, Spot on Travel)

Canada er på alle måder en overset perle, der har så meget forskelligt at byde på både sommer og vinter. Hos Spot on Travel skræddersyr vi din rejse, så du kan komme til at opleve dette vidunderlige land. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak og udarbejdelse af rejseforslag.
Du kan også finde mere inspiration til din Canada rejse i vores katalog.

Kontakt os på tlf. 7234 4243 hverdage 10:00 - 16:00, tirsdage også 18:00 - 20:00 eller send en mail

© 2011-2016 Spot on Travel a/s - Medlem af Rejsegarantifonden & Danmarks Rejsebureau Forening