• Mere end 20 års erfaring
  • Tryghed på rejsen
  • Konkurrencedygtige priser
Spot on Travel Bali

Rejsebrev fra Bali

af Christina og Tobias (dec. 2013)

Hej Lene!

Først og fremmest vil vi ønske dig godt nytår og takke dig for planlægningen af vores tur til Bali. Vi havde en rigtig dejlig tur som bød på mange gode oplevelser i Kuta, Ubud og Candidasa.

Det var dejligt at du var behjælpelig da stormen udsatte vores afrejse d. 6. December. Vi mistede kun én dag af vores samlede rejse, og fik endda en skøn heldagstur til øen Nusa Lembongan oveni.

I Kuta brugte vi meget tid på stranden hvor vi prøvede kræfter med at surfe. På stranden var der god stemning og gang i mange aktiviteter, både for de lokale og turisterne. Byens mange shopping steder og barer blev også besøgt.

I Ubud brugte vi tre dage, hvor vi nød at bo på det lækre park-lignende resort. Dagene gik med vandreture i rismarkerne, besøg i kunstgallerierne og en tur i Monkey Forest.

Sidste stop på turen var Candidasa, hvor vi boede i den mest fantastiske og charmerende bungalow helt ud til vandet. Det var simpelthen så flot og hyggeligt et sted med kun 12 bungalows. Vores indtryk af byen var også meget positivt – Vi kom i kontakt med mange lokale og oplevede ikke turismen i samme grad som de andre steder vi besøgte. Under vores ophold i Candidasa var vi på dykkertur ved at gammelt skibsvrag ved Tulamben. Derudover brugte vi en dag på den meste fantastiske strand ved navn ”White Sand Beach.”
Vi var meget tilfredse med at afslutte vores dejlige ferie i dette område, hvor vi fik indtryk af, at der var mange muligheder for at tage på endnu flere gode ture rundt i området. Det må blive en anden gang…..

Vi vil varmt anbefale at rejse med Spot on Travel, og takke Lene for at arrangere en dejlig tur til os.

Venlig Hilsen
Christina og Tobias

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering, som deles med tredjepart.