• Mere end 20 års erfaring
  • Tryghed på rejsen
  • Konkurrencedygtige priser
Spot on Travel Gæsterne siger

Rejsende siger

Vi har samlet et udpluk af det de rejsende siger om Spot on Travel og de forskellige rejsemål, når de kommer hjem fra deres rejse.

Udtalt af Jeppe og Camilla (apr. 2013)

Kære Lene,

Ferien på Cuba var helt perfekt, og ALT gik som det skulle! Der var ingen problemer, og vi havde en intet mindre end fantastisk ferie med alt hvad Cuba har at byde på.

Vi var yderst begejstrede for programmet, og det passede perfekt til den tid vi havde til rådighed. Vi følte selv, at vi fik en god bid af Cuba med hjem, og det kan varmt anbefales at køre selv. Dette giver en masse sjove og anderledes oplevelser, og man ser landet på en anden og rigtig god måde.

Ferien var meget professionelt planlagt, og vi talte tit om, at det du havde fortalt om landet, passede præcist på den verden der mødte os derovre… Så godt arbejde Lene, vi havde en meget spændende, anderledes og helt fantastisk ferie 🙂

Udtalt af Helene og familie (mar. 2013)

Kære Lene,

Vi havde en fantastisk tur. Vi var slet ikke klar til at tage hjem efter tre uger og vi har givet håndslag på at vi skal til Thailand igen og også rejse på denne måde igen – altså det med at bo så mange forskellige steder.

Anton siger at hans yndlingsland er Thailand og de to store endte med at spise ren Thai-mad, da de fandt ud af det smagte meget bedre end de pizzaer og burgere de laver.

Koh Ngai og Fantasy Resort og Spa var helt fantastisk. Bountystrand og masser af fisk 50 m ude fra stranden. Men der var heller ikke andet at lave end at bade og snorkle. Og så gå en tur langs stranden om aftenen og spise grillet fisk på et af de 7 resorts der kun er på øen – vores yndlingssted var det mere primitive Koh Ngai Seafood, hvor de lavede mad over åben ild! Transport til og fra var ikke noget problem. Vi blev sat af ud for kysten og hentet af resortets langhalebåd og sejlet direkte ind på stranden. Det var en smule dyrere på Koh Ngai og nogen gange kunne man ikke få enkelte retter på menukortene fordi varerne ikke var blevet leveret fra fastlandet, men det var en del af charmen.

Tak for en skøn tur.

Udtalt af Thilde & Jesper Lund Klaris (jan. 2013)

Vi brugte Spot on Travel til at hjælpe med vores bryllupsrejse til Malaysia. Lenes lokalkendskab gjorde vi fandt et perfekt hotel, som opfyldte alle vores ønsker og forventninger til en rigtig tropeø-ferie.

Både før og efter rejsen har vi fået en super behandling, masser af brugbar information om rejsemålet, alt i alt en anbefalelsesværdig service.

Vil du opleve ø-idyl, smukke strande og et fantastisk dyreliv kombineret med en imødekommende lokalbefolkning bør du rejse til Malaysia, og skal du til Malaysia, kan vi kun anbefale Spot on Travel.

Udtalt af Lise & Anders (jan. 2013)

Kære Lene

Det var en fantastisk rejse, hvor vi så og oplevede alt det, vi havde forventet af Argentina; store metropoler, vældige ødemarker, imponerende isbjerge og gletsjere, høje bjerge, smukke og voldsomme vandfald, venlige og hjælpsomme mennesker – og fantastisk mad og vin.

Udtalt af familien Eriksen (nov. 2012)

Vi har kun ros til overs for Spot on Travel. Vi er en familie på 13 i alderen 12 – 75, der har været 16 dage af sted på Cuba. Hele rejsen var planlagt af Lene og alt fungerede perfekt. Vi boede i Havanna, Vinales, Trinidad, på Cayo Santa Maria, i Playa Large og tilbage i Havanna.

Vi havde hørt mange kritiske ting om Cuba, men det var ikke vores oplevelse. Vi blev mødt af venlige, glade og imødekommende mennesker. Den guidning vi havde fået fra firmaet var en stor hjælp og i overensstemmelse med det vi mødte. Vi vil meget gerne bruge Spot on Travel til vores næste rejse.

Udtalt af Ellen (okt. 2012)

Hej Lene.

Vi havde en fin tur til Kina og alt gik efter planen.

Hotellet i HongKong var fint og lå godt og byen er nem at finde rundt i.

I Guilin havde vi gode guider, og der hvor vi var på egen hånd, gik det også godt, men vi var overrasket over at så få taler engelsk. Hotellerne i Guilin og Ynagchuo var ok.

I Beijing havde vi en rigtig god guide og chauffør til Den kinesiske Mur, og da trafikken er så kaotisk, havde vi god tid til at snakke med hende. I dagene på egen hånd fik vi oplevet, hvordan det er et færdes i byen, og man priser sig lykkelig over at det kun er få dage. Men vi havde ingen problemer og folk var meget hjælpsomme. Hotellet var ok.

I Changchun boede vi privat hos kinesiske venner. Jeg besøgte dem for 14 år siden og var spændt på at se forandringerne. Der var sandelig sket meget og til det bedre. Men trafikken og infrastrukturen har stadig lang vej at gå.

De fleste flyskiftene gik nemt – dog fandt vi Paris ret besværlig! Men vi synes begge vi har fået det ud af turen , som vi havde ønsket, så vi takker for hjælpen.

Udtalt af Carsten (aug. 2012)

Hej Lene.

Nu er vi velankomne igen til Danmark efter en fantastisk tur til Island.

Vi var 2 voksne i 60´erne, 4 voksne i 30`erne og 2 børn på 1½ og 3½ år, så aldersmæssigt var der jo en vis spredning, men trods dette havde alle en utrolig god rejseoplevelse. Alt fungerede tilfredsstillende – ingen “trælse” problemer, der kunne spolere ferieglæden. At også vejret var med os, 4 dage ud af 5 med høj sol og skyfri himmel, gjorde det jo ikke ringere. Så alle i familien tænker tilbage på en fantastisk god oplevelse/rejse til Island, som vi alle vil mindes med glæde.

NB. Jeg kan se på anmeldelsen for Hotel Park Inn, Reykjavik at nogle mener, at morgenbuffeten ikke er noget særligt – det kan vi på ingen måde tilslutte os. Vi syntes alle at den var utrolig god og med et stort og varieret udvalg.

En tilfreds kunde og m.v.h. Carsten

Udtalt af Jette (aug. 2012)

Hej Lene,

Efter at være kommet hjem efter en fantastisk tur til Newfoundland, vil jeg bare lige sige tusind tak for en godt arrangeret tur. I betragtning af at vi var temmelig vage i vores ønsker, så har I ramt plet med alting. God rute, gode informationer, gode overnatningssteder og lækker bil. Ydermere havde vi fedt vejr uden regn og med 20-30 grader, men det er vel trods alt ikke jeres skyld 🙂

Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke forsøger at markedsføre Newfoundland noget mere i og med at der er en flot natur og at der kun er 5,5 times flyvning fra London. Og folk derovre er absurd søde og rare – jeg har rejst rigtigt meget overalt i verden og har aldrig oplevet noget lignende.

Men som sagt er vi meget tilfredse med det hele, så det er absolut ikke utænkeligt at vi kigger mod Århus en anden gang, hvis vi skal have hjælp til at arrangere en tur.

Udtalt af Lene & Co (jul. 2012)

Hej Lene

Vi nåede verdens ende – og er kommet godt hjem igen fra vores tur til Borneo!

Det har været en fantastisk tur. Helt fantastisk! Mine drømme er gået i opfyldelse og jeg er meget taknemmelig overfor alle, der har bidraget til at det har været så god en oplevelse – og det er jo allermest dig, så mange tak for din indsats.

Vi har stort set ingen uheld haft, slet ingen sygdom og alle aftaler har holdt – det har bare klappet!

Jeg er stadig overvældet af alle indtrykkene og heldigvis skal vi først på arbejde på mandag, så vi kan gå og hygge os med bearbejdelsen.

Vi følte os meget heldige med vores guide – Yaya – som vi blev enormt glade for. Måtte fælde en tåre, da vi skulle tage afsked med ham! Vi mødte også kort en kvindelig guide, Rose, som vi også var meget tilfredse med. Andre var mindre heldige idet nogle af guiderne kom til at drikke for meget under ophold i langhuset. Yaya ønskede ikke at være illoyal, kunne vi mærke, men det irriterede ham!

Opholdet hos Iban-folket i langhuset var min største oplevelse, uforglemmeligt og rigtig godt, at vi havde valgt at blive der lidt længere end langt de fleste andre gjorde. Det bragte os lige en smule nærmere ”vores familie” end vi ellers ville have været. Men den primitive indkvartering var også en udfordring, især for vores 17 årige!

En enkelt skuffelse: ved Damai Beach var der intet at snorkle efter. Dejligt varmt vand, men intet bundliv. Heldigvis havde vi en god oplevelse, da vi snorklede ud for Satang Island og så koraller. Desværre plaget af sandfluer på øen, men vores guide havde forberedt os godt på det. Vi var meget heldige at opleve havskildpadder på stranden, det var fantastisk. Både om aftenen og om morgenen dagen efter – endnu et af højdepunkterne.

Nu må vi i gang med arbejdet så vi kan samle penge sammen til at komme af sted igen. Så måske sender vi bud efter dig igen! Men tak for denne gang

Mange hilsner fra Lene og co.

Udtalt af Pia og Tommy (jul. 2012)

Overordnet kan vi kun sige at du havde planlagt en fantastisk tur til USA for os med en dejlig blanding af storby liv og gode natur oplevelser.
Vi havde selv fortalt dig, at vi ikke ville køre for langt om dagen, og det havde du tilpasset rigtig godt. Og så var der styr på tingene der hvor vi kom frem – det var også vigtigt.

De bedste ting på turen som skal fremhæves:

Helikopterturen over Grand Canyon, hvor vi jo var VIP, en storslået oplevelse.
Hotellet i Pismo Beach var rigtig dejligt og det var godt at vi fik en ekstra nat der.
Walla Walla viste sig trods en del skepsis, og mange kornmarker under vejs, at være et fantastisk hyggeligt og overraskende sted at være, hvor den eneste dansker der formentlig kendte stedet ud over dig var den lokale isenkræmmer Ejvind, der havde boet der i 25 år og ikke talte meget dansk længere, på trods af at han var opvokset i Silkeborg og Skive.
Gode råd og ting vi ville gøre anderledes næste gang:

Havde vi vidst hvor dejlig Walla Walla var, havde vi nok valgt at køre direkte dertil, i stedet for en overnatning i Messula, som ikke var nogen speciel oplevelse, en kedelig by, men som sagt det var et valg vi selv havde taget. Walla Walla som jo var et dejligt vindistrikt, kunne vi godt have brugt en dag mere i.
Vi har boet 3 gange i San Francisco, og det hotel vi fik denne gang, var nok det bedste af de hoteller vi har boet på der, men næste gang kunne det være rart med et alternativ, der måske var lidt dyrere, men lidt større, så et råd her skulle være, giv folk nogle alternativer her.
Men som nævnt, har vi fået en rigtig god pakke af dig, vi har ikke blot fået hvad vi har bedt om, men generelt har vi fået mere end vi umiddelbart kunne forvente til prisen, så herfra skal der lyde en tak for den gode planlægning, og vi vil helt sikkert både rejse via dig en anden gang, og vi vil også videreformidle vores gode oplevelser til andre, så de forhåbentlig gør brug af dine evner.

Udtalt af Hansen (jun. 2012)

Vi kom godt hjem og har haft meget travlt lige siden. 26 dage hjemmefra er lang tid – især med hensyn til haven!!
Vi har haft en fantastisk tur. Alt klappede perfekt som planlagt. Tak for det.
Vi kørte 5.140 km. uden problemer af nogen art. Vi oplevede de fire årstider på 26 dage: fra kulde og masser af sne til 35 graders varme. Vi var i 10 stater – en enkelt stat dog kun i kort tid, fordi vejen lige slog et slag ind i Idaho.

Nu skal vi lige have det hele til at bundfælde sig, før vi i september skal til vores hus i Provence.

Mange hilsener

Udtalt af Anette og Peter (dec. 2011)

Vi havde en dejlig tur til Mauritius!

Mentalt fuldstændig afslappende i herlige omgivelser og godemenneskers selskab. De to lodges kan virkelig anbefales til folk som ønsker fred og ro omgivet af storslået natur. Manager Dot Fitzroy er et livstykke af en kvinde, som sammen med sit personale skaber en rar og ligefrem stemning. Ligesom alle ønsker om oplevelser på stedet eller ude på øen imødekommes på bedste vis. Vi nævner møde med pukkelhval med unge, svømmetur med delfiner og snorkling blandt koralrevets fisk. Ridetur langs kysten og siden hen invitation til barbecuefest på ridecentret med alle naboer og venner af hestefamilien. Herudover også ture i lokalområdets regnskov med lodgens egen guide. På egen hånd langs klippekystens stejle skrænter, hvor dønninger helt fra Antarktis slår ind, på udkig efter kæmpe havskildpadder.

Eneste minus var, at vi ikke havde tænkt over, at der ikke er nogen tilgængelig sandstrand i området! Det gavmulighed for alternativ badning i Jacuzzilignende badekar i floden i regnskoven og langs kysten. Det sidste ikke helt uden problemer!!

Tak for et fejlfrit og flot arrangement. Vi holder øje med Spot on Travel.

Godt nytår.

Udtalt af Helle og Flemming (dec. 2011)

Hej Lene

Ja så er vi kommet hjem fra vores tur til New York og Mexico.

Turen derover gik fint, KLM har en rigtig fin service i deres fly, og tiden mellem flyene passede godt, det var rart ikke at skulle vente flere timer i lufthavnen. Da vi ankom til New York fandt vi stedet med shuttlebussen. Vi gik forbi i første omgang men fandt det dog.

Hotellet du havde fundet var et lille fint hotel. Værelset var ikke ret stort, men pænt og rent. Vi havde heller ikke behov for mere plads, vi skulle jo kun sove der. Det hotel kan i hvert fald anbefales. Det lå lige ved siden af subwayen og et stille kvarter.

Dagen efter tog vi ind for at hente vores super tur billetter. De kunne godt nok ikke finde reservationen på dem, men de var så søde at vi fik dem alligevel, så jeg håber det er gået i orden, så vi ikke har snydt dem. Vi havde nogle gode dage i vejret var godt, vi fik set det meste af det man nu kan nå på 3 dage.

Så gik turen til Mexico, det var dejligt at komme ned i varmen. Vi tog en bus fra lufthavnen, det var meget nemt at finde ud af. Da vi ankom til Playa del Carmen, gik vi ned til hotellet. Det var ikke længere væk end man kunne gå derned og det lå på samme avenue, så det var nemt at finde. Det var et lille hyggeligt hotel med fin størrelse værelse. Det lå rigtig godt i forhold til hovedgaden hvor det hele skete, og fordi det lå lige 20 meter derfra, så man undgik alt larmen fra gaden om aftenen. Og perfekt afstand til stranden, det tog 5-10 min at gå derned. En rigtig dejlig strand. Det er også et hotel vi varmt kan anbefale

Vi tog på nogle ture, som vi først købte på gaden, men vi fandt ud at det ville have været billigere for os at købe dem gennem ham på hotellet. Derudover var det meget bedre busser dem igennem ham. Men så ved vi det til en anden gang.

Så alt i alt var det en rigtig god tur, og vi takker dig mange gange for hjælpen med at planlægge vores tur. Vi kan varmt anbefale dig og vil helt sikkert bruge dig en anden gang, hvis (forhåbentlig når) vi skal på sådan en tur igen.

Mange hilsner
Helle & Flemming

Udtalt at Kathleen (nov. 2011)

Kære Lene.

Det var en meget fin tur og alt fungerede fint på vores rejse til Taiwan. Vores rundtur var sammen med to andre, så vi var fire ialt. Chaufføren var også guide. Alt var fint tilrettelagt.

Taiwan er et meget smukt og spændende land. Der var meget regn den uge, hvor vi rejste rundt, og nogle af vejene var lukkede. Den sidste strækning tilbage til Taipei ville have taget lang tid pga. vandmasserne, så vi blev sat på et tog. En meget fin løsning for os.

Tak for en rigtig god tur.

Udtalt af Argentina-selskabet (jul. 2011)

Kære Lene.

Så er Grethe og jeg sammen med de seks andre rejsedeltagere, vendt hjemfra turen til Argentina. Vi synes alle det har været alle tiders tur, hvor alt har klappet efter planen. Det eneste der skete, var at flyet fra Sao Paulo til Iguassu var forsinket 2 timer, men det kan hverken du eller andre gøre for. Alle ture og afhentninger iflg. rejsedokumenterne fungerede fint. Du skal vide at vi er meget glade og tilfredse med rejsen, og med din service inden afrejsen. Vi vil varmt anbefale dit rejseselskab til andre, der står for at skal på en ønskerejse.

Med venlig hilsen fra hele selskabet

Udtalt af Kenneth (jun. 2011)

Det var en super tur til Island – og der var ingenting at kritisere. Jeg har allerede anbefalet det til en del, så det er et godt tegn, ikke…? 🙂

Læs rejsebeskrivelsen og få inspiration til din herretur til Island.

Udtalt af familien Laursen (apr. 2011)

Vi er kommet godt hjem efter en super tur til Seychellerne. Generelt er vi meget tilfredse! Turen var veltilrettelagt og en rigtig god kombination af pris og kvalitet. Servicen var fornemt, gode guider og flotte guesthouses. Vejret var også fint, dog var vandet ikke så stille som det plejer at være i marts. Ifølge dem selv, så har sæsonen forskubbet sig lidt….

Så alt i alt en rigtig god tur. Minder for livet, uden tvivl. Desværre gælder det samme ikke for vores flotte, solbrune farve.

Tak for det hele…

Læs hele rejsebeskrivelsen og få inspiration til din ferierejse til Seychellerne.

Udtalt af Torben Steffensen, Århus (mar. 2011)

Spot on Travel har hele vejen igennem været en professionel samarbejdspartner, og jeg kan klart anbefale andre at benytte dette rejsebureau.

Jeg har selv forholdsvis små børn på 3, 6 og 9 år, og derfor har vi ikke rejst særlig meget i løbet af de sidste år. Med denne tur har jeg dog oplevet et strejf af, hvad jeg er gået glip af, og jeg har derfor fået smag for flere rejser. Jeg vil ikke i fremtiden tøve med at bede Spot on Travel om råd og input, når jeg planlægger den næste rejse.

Læs Torbens rejsebeskrivelse om en fodboldtur til London med drengene.

Udtalt af familien Nielsen, Ry (mar. 2011)

Det er 2. gang vi rejser hvor Lene har stået for hele arrangementet – først Mauritius og denne gang Seychellerne.

Vi kontaktede Lene i oktober måned 2010 med vore ønsker om dato for afrejse/ hjemkomst m.m. Lene lavede et par spændende foreslag med hoteller m.m og ved at rykke ferien en uge, kunne vi opnå en besparelse på i alt kr. 2600,-. Sådan!.

Vi kunne konstatere at der igen var styr på tingene – alle bookninger fungerede perfekt, to dejlige små hoteller/ pensionater med gode beliggenheder og service. Det lokale agentbureau som varetager Spot on Travels interesser på feriestedet, var ligeledes professionelle og seriøse.Vi er trygge ved at bruge Lene og Spot on Travel – og gør det gerne igen – det kan andre rejselystne også roligt gøre – det virker.

Udtalt af Christine Aagaard (okt. 2010)

Det er anden gang jeg rejser til New York og jeg havde store forventninger. Jeg ønskede at booke min flybillet og hotel igennem et bureau, da jeg i hverdagen har mange ting at se til samt der findes så mange forskellige udbydere på nettet, at det kun bliver uoverskueligt. Spot on Travel fandt flybillet uden stop og hotel med perfekt beliggenhed til en super pris. Hotellet havde det jeg havde behov for – nemlig en god seng, eget badeværelse og en serviceminded reception.Jeg kan varmt anbefale at anvende Spot on Travel 🙂

Udtalt af familien Jørgensen fra Gørding (aug. 2010)

Spot on Travel har stået for alt det organisatoriske omkring turen. Vi udfærdigede en plan over, hvad vi gerne ville se og hvor længe vi ville være de forskellige steder og Lene fra Spot on Travel stod for at booke flybilletter, bil og hotelværelser. Det var der fuldstændig styr på! Lige meget hvor vi kom frem, så fungerede bookingerne. Det betød, at vi kunne koncentrere os om at holde ferie, opleve og slappe af i passende mængder – og det har vi gjort…. Vi kan varmt anbefale Spot on Travel som rejsearrangør, både i planlægningsfasen, hvor man får god sparring og til at tage sig af det praktiske omkring booking af billetter, bil og hoteller.

Læs familiens rejsebeskrivelse og få inspiration til din USA rejse.

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering, som deles med tredjepart.