
Rejsebrev – en fantastisk tur til Canada
af Britta (jul. 2012)
Vi har haft en kanon tur til Canada. Vi har kørt 3.500 km. og kun haft få dage med regn og vi endte med 33C i Drumheller.
I Vancouver så vi Capilano Suspension Bridge – et spændende sted, men lidt dyrt (35 DAC) hvis man som jeg ikke tør gå over broen. I nærheden ligger Lynn Valley, hvor der også er en suspension bridge, som er ganske gratis.
Fra Vancouver kørte vi til Whistler, som er en rigtig flot tur. Vi standsede ved Shannon Falls og spadserede op til dem. Vi droppede OL-byen, for man var begyndt at tage entre. I stedet så vi et ”Culturel Center” om 2 indianerstammer som havde slået sig sammen og her fik vi lov til selv at lave et armbånd af cedertræ. Vi så også en mindre bjørn, først i vejkanten og senere da den løb over vejen. Vi shoppede i Whistler, en rigtig hyggelig turistby. Fantastisk udsigt hele vejen både til og fra Whistler.
Vi var på ”Whale Watching” fra Steveston i udkanten af Vancouver (USA-siden) det var dyrt – 100-125 CAD + 12% tax for 3-5 timers sejlads, alt efter hvor langt væk hvalerne var. Vi var af sted 5 timer og så både ørne, sæler, marsvin og ”killer-whales”, kaptajnen havde melding om en humpback whale, der havde forvildet sig indenskærs, men kunne ikke finde den. De er mere normale omkring august.
Det var let at komme fra Steveston til USA grænsen og der var kun 10 biler foran os, så det var hurtigt overstået, at få taget 2 håndaftryk og foto og betale for ”fornøjelsen”. Vi havde 2 gode dage i Seattle, hvor vi så Space Needle og Sea Hawks Stadium og llers ”shop till you drop”!
Tilbage til Canada via Sumas – ingen ventetid – videre via Merritt, Kelowna, Vernon, Golden og Banff – Canada Day – hvor vi så parade og fyrværkeri. Så Lake Louise, Morraine Lake, videre ad Columbia Icefield, (20CAD for at køre i parken og at ville overnatte i Jasper) hvor vi tog turen ud på gletscheren – 50 CAD for voksne.
Vi har både set bjørne, moose, elk, deer, mountain goats og mange andre dyr. Så det har været en kanon tur.
Fra Jasper kørte vi til Miette Hot Springs, et rigtig dejlig sted. Vejret var overskyet og 8C mens vandet var 37C og 41C.
Videre til Edmonton, hvor vi var i 5 dage. Var i West Edmonton Mall, verdens næststørste, og her fik pengene hurtigt ben at gå på. Videre til Drumheller og Dinosaur Museet og vi endte i Calgary, hvorfra der var hjemrejse.
Alt i alt en rigtig fin tur – mormor på 64 var ene om at køre – Anne var en kanon navigatør og vi kom let rundt uden GPS kun med alm. vejkort .
HUSK i USA og Canada er tax ikke inkluderet i prisen. I British Columbia er det 12% mens i Alberta kun 5%. Blandt de canadier jeg omgikkes var drikkepengene ca. 20%.
Mange hilsner fra 2 tilfredse rejsende – vi snakkes næste gang turen går til ?????