Fakta om Thailand
Her finder du fakta om Thailand. Vi har samlet informationer om alt lige fra religion og sprog til landets hovedstad, valuta og Thailands klima.
Hovedstad: Bangkok.
Areal: 513.120 km2 (ca. 12 gange større end Danmark)
Befolkning: ca. 66 mio.
Sprog: Thai er det officielle sprog, men mange lærer også engelsk som deres 2. sprog.
Religion: Buddhisme er den nationale religion, men der er religionsfrihed i Thailand så der findes også muslimer, kristne m.fl.
Klima: Thailand har et tropisk klima med varmt og fugtigt vejr året rundt. Dagstemperaturen ligger generelt over 30 grader, og det meget sjældent at temperaturen om natten kommer under 20 grader. Landet har 2 monsunsæsoner; den varme og våde sydvestmonsunen fra juni til oktober og den tørre og køligere nordøstmonsunen fra november til marts.
Rejsetidspunkt: Temperaturen i Thailand er generelt meget varm og især mellem marts og maj. Den bedste periode at besøge Thailand er november til marts, hvor temperaturen ikke er alt for høj og nedbøren er begrænset. Bemærk dog, at i december og januar kan temperaturen i det nordlige Thailand falde til 10 grader om natten. Du bør dog ikke afholde dig fra at besøge Thailand i regntiden, da regnen ofte kommer som korte styrtregnskyl som sjældent varer mere end et par timer ad gangen. Til gengæld viser floraen sig fra sin bedste side i den periode.
Tidsforskel: Thailand er 6 timer foran dansk tid, så når klokken er 10 i Danmark er klokken 16 i Thailand. Når vi har sommertid i Danmark er forskellen dog kun 5 timer.
Vaccination: Du bør altid kontakte din læge eller en rejsemedicinsk klinik med konkrete spørgsmål omkring vaccination. For rejse til Thailand, kan du læse mere her.
Elektricitet: I Thailand benyttes 220-240 Volt. Du skal være opmærksom på, at der findes flere forskellige lokale stikkontakter i Thailand, som er anderledes end dem vi benytter i Danmark, så det er en god ide at medbringe rejsestik.
Mobiltelefoni: Telefonselskaberne i Thailand anvender GSM net og en dansk mobiltelefon kan bruges i Thailand. Du skal dog være opmærksom på, at det ofte er meget dyrt at bruge din mobiltelefon i Thailand. Du kan med fordel købe et lokalt taletidskort og sætte i din medbragte telefon.
Pas & Visum: Som dansk statsborger kan du opholde dig visumfrit i Thailand op til 30 dage. Ved indrejse med fly gives indrejsestempel med ret til 30 dages ophold. Du skal dog være opmærksom på, ved indrejse over landegrænse fx fra Cambodia gives der du ret til 15 dages ophold. Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter forventet hjemrejse og det anbefales at børn har eget pas.
Valuta: Den lokale valuta hedder Thailandske Bath (THB) og der går 100 satangs til 1 bath. 100 Thailandske Bath svarer til 18 danske kroner (nov. 2011). Alle gængse kreditkort kan benyttes i indkøbscentre, større restauranter og hoteller. Du kan hæve kontanter i pengeautomater (ATM), som du finder i alle større byer og turiststeder. Du kan også veksle kontanter (danske kroner, Euro eller US Dollars) i banker eller vekselboder. Der findes stort set ingen sortbørshandel i Thailand. Du skal dog være opmærksom på, at der foregår kopiering af kreditkort i Thailand, så du skal være forsigtig med at udlevere dit kreditkort til nogen.
Skik og brug: Alle buddhistiske symboler betragtes som hellige uanset størrelse og stand, så du skal til enhver tid lade være med at betræde disse symboler. Når du besøger helligdomme er det vigtigt at være anstændigt påklædt, det vil sige ingen nedringede bluser, bare skuldre og bare knæ og det er vigtigt at tage skoene af, når du besøger et buddhistisk tempel.