• Mere end 20 års erfaring
  • Tryghed på rejsen
  • Konkurrencedygtige priser

Seychellerne

Seychellerne er et rejsemål, som ligger mit hjerte meget nært. Jeg sætter altid stor pris på at rejse til Seychellerne og nyder hver sekund, jeg opholder mig i dette ørige. Der er en ro og afslappethed, som bare får mig ned i gear med det samme, og jeg bliver altid overrasket, når jeg går ned til en strand og er den eneste på den. Det er så fedt, at antallet af besøgende er forholdsvis begrænset på Seychellerne". (siger Lene, Spot on Travel)

Fakta om Seychellerne

Noget andet jeg også vægter højt, når jeg rejser til Seychellerne, er det brede udvalg af overnatningsmuligheder. Du finder alt fra små hyggelige gæstehuse med personlig betjening til store luksuriøse hoteller med masser af faciliteter. Personligt foretrækker jeg de små gæstehuse, og det bedste er, når jeg kan lokke ejeren til at lave et måltid mad. Det er fantastisk, hvad de kan trylle frem ad lækkerier, som jeg så kan nyde på terrassen eller i strandkanten.

En tredje ting jeg synes er dejligt, når jeg besøger Seychellerne, er den afveksling, som øgruppen kan tilbyde. De forskellige øer har hvert deres særpræg, og du får en ny oplevelse, når du kommer til en ny ø. Selvom jeg har været på øerne flere gange, har besøgene budt på ny oplevelser hver gang, da sæsonen har været en anden og vejr og vind har artet sig anderledes. Min personlige favorit ø er La Digue. Jeg synes der er fedt, at man bare kan cykle rundt i ro og mag og finde små, uberørte laguner på øen.

Jeg elsker at snorkle, og det er genialt, at du på Seychellerne bare kan gå ud fra stranden, og så er der masser af liv i vandet omkring dig. De hvide sandstrande, det azurblå vand, de svajende palmer og en altid behagelig temperatur både i luften og vandet… det er min definitionen på Paradis, og hvis du spørger mig er Seychellerne et sandt ferieparadis.

Lene Bugge, Spot on Travel

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering, som deles med tredjepart.